Voksne

Live i stuen: Rom: Arkitektur til låns igennem århundrederne

Philips Galle: ”Colosseum i Rom”, 1572, SMK.
Philips Galle: ”Colosseum i Rom”, 1572, SMK.
Fra den 18.-23. november 2024 byder Bibliotekernes Festival for Historie på et væld af livestreamede foredrag med vidende oplægsholdere; forskere, historikere og formidlere. Årets tema er ”Med lånte fjer”, og handler om, hvordan vores fælles historie ofte er blevet til i mødet med det fremmedartede; hvad enten det har været gennem fredsommelig udveksling eller gennem drabelig krig.
Tid
19:00 - 20:00
Sted
Livestream tilgængelig hjemmefra
I samarbejde med
www.historiefestival.dk

Italiens hovedstad Rom består af mange historiske lag. Siden antikken har skiftende arkitektoniske stilarter sat sine markante præg på ”den evige stad”. Kejsere og arkitekter har gennem århundrederne bygget nyt, gerne endda oven på det, der lå i forvejen.

Grundlæggende kan siges, at den klassiske antik – kendetegnet ved enkle former som søjler og trekantgavle – lige siden har været det store ideal, man gerne ville ligne. Men også ganske håndfast har bygherrer ”lånt” af fortiden, ved at genbruge de mange byggematerialer, der var tilgængelige i form af forladte bygninger fra Romerrigets storhedstid.

Om alt det – og meget mere - fortæller professor i kunsthistorie Maria Fabricius Hansen og tegneserieskaber Lars Horneman, i foredraget, som tager afsæt i deres anmelderroste bog: ”Rom: En arkitekturhistorie” (2022). 

Tag med på den arkitektoniske rejse. Foredraget streames live via historiefestival.dk.