Book et mødelokale

Brønderslev Bibliotek stiller lokaler til rådighed i Brønderslev og Dronninglund til foreninger, kommunale institutioner og andre offentlige institutioner.

Lokaler

Brønderslev

  • Salen med plads til maks. 200 personer
  • Blå mødelokale med plads til 16 personer
  • Rød og gul mødelokale hver med plads til 10 personer. OBS! Det gule lokale er på 1. sal, og der er ingen elevator. 

Dronninglund

  • Mødelokale på 1. sal med plads til 14 personer. Der er ingen elevator. 

Se nærmere beskrivelse af lokaler, faciliteter og udstyr længere nede på siden.

Booking af mødelokaler

  • Priser for leje af lokalerne kan ses på kommunens hjemmeside.
  • For at bestille et lokale skal foreningen være oprettet som bruger af Conventus (vælg "GODT I GANG"). Når I har oprettet jer, skal I rette henvendelse til biblioteket, som skal godkende foreningen, inden der kan foretages bookinger af bibliotekets lokaler.
  • Når I har anmodet om en booking, modtager I en bekræftelse inden for højst fem arbejdsdage.
  • Nøgler udleveres personligt på biblioteket (skal lånes på eget sundhedskort, og låneren skal være over 18 år). Vedkommende er ansvarlig for at aflevere nøglen personligt. Hvis nøglerne ikke afleveres inden for tre dage, vil der blive oprettet en bøde, som skal betales ved aflevering. (Bøden stiger efter gældende regler for udlån af materiale på biblioteket). Ved bortkomne nøgler pålægges et gebyr på 500 kr.
  • Sal og mødelokaler forlades i samme stand, som de blev modtaget. Ved misbrug, manglende oprydning og ødelæggelse vil de ansvarlige blive draget til ansvar.

Fortsæt her:

Lokaler i Brønderslev

Salen

Salen har plads til maks. 200 personer ved rækkeopstilling af stolene. Der er også mulighed for at lave opstilling med små borde til 60 personer. Salen er på 2. sal via trappe eller elevator. Indgang fra bibliotekets gård.

I salen er der scene med lyssætning, fastmonteret lydanlæg med mikrofoner, teleslynge samt vejledning til disse. Salen kan mørklægges.

Desuden er der:

  • Et stort lærred til f.eks. overhead- eller projektorfremvisninger
  • Trådløst netværk til internet
  • Talerstol
  • Scenekasser
  • Flygel

Mødelokaler

Gult mødelokale (på 1. sal med plads til 10 personer)

  • Lokalet indeholder whiteboard
  • Trådløst netværk til internet

Rødt mødelokale (med plads til 10 personer)

  • Trådløst netværk til internet

Blåt mødelokale (med plads til 16 personer)  

  • Lokalet er udstyret med en 86 tommer touchskærm – vejledning til brug forefindes i lokalet
  • Trådløst netværk til internet

Tilbehør, der kan lånes

Icon Description

I alle mødelokaler og i salen er der mulighed for at låne følgende:

  • Whiteboard
  • Flipover
  • Projektor (lånes ved udlevering af nøgle)

Køkken

Icon Description

Der er adgang til fælleskøkken fra mødelokaler og sal. Der er tallerkener og glas til 30 personer og kopper og desserttallerkener til 40 personer. Køkkenet indeholder komfur, kaffemaskiner, termokander, opvaskemaskine og køleskab.

Køkkenet ligger i forbindelse med mødelokalerne, mens salen er i en anden bygning. Derfor skal lånere af salen, der ønsker at benytte køkkenet, have en ekstra nøgle udleveret. Spørg efter denne nøgle, når du henter nøglen til salen.

Toiletter

Icon Description

Mødelokalerne har fælles toilet i stueplan.
Brugere af salen henvises til toiletterne i biblioteksrummet på stueplan.

Parkeringsforhold

Icon Description

I dagtimerne henviser vi til Indremissionshusets parkeringsplads. Indkørsel via Smalbyvej. Desuden er der mulighed for at parkere på P.N. Jensens Plads. Vær opmærksom på, at der er tidsbegrænsning i dagtimerne.

Mødelokale på Dronninglund Bibliotek

  • Mødelokale på 1. sal med plads til 14 personer. Der er ikke adgang til elevator. 
  • Lokalet kan benyttes til kl. 21.00
  • Trådløst netværk til internet.

Tilbehør, der kan lånes

Icon Description
  • Flipover
  • Projektor (lånes ved udlevering af nøgle)

Køkken

Icon Description

Der er adgang til køkken i stueplan med service og bestik til 14. Køkkenet indeholder komfur, mikrobølgeovn, elkedel, kaffemaskine, termokande, opvaskemaskine og køleskab. 

Brugere af lokalerne skal selv gøre rent efter sig (der findes spand, klude og rengøringsmiddel på stedet).

Billede af det blå mødelokale
Blå mødelokale
Billede af det røde mødelokale
Rød mødelokale
Billede af det gule mødelokale
Gul mødelokale