Kold krig i Thise

Mandag 17. marts kl. 19-21, lægger historiker og ph.d. Sanne Aagaard Jensen vejen forbi Manna-Thise Samlingshus. Hendes fokus er på Beredskabet og særligt de livsvigtige kommunikationssystemer, der skal fungere, hvis krise og krig bliver alvor.

Verden minder på mange måder igen om tiden under Den kolde krig, der på mange måder definerede perioden fra afslutningen på Anden verdenskrig i 1945 til Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

Og netop fordi vi har prøvet det før, giver det mening at kigge på historien. Måske vi kan lære af det vi gjorde - og ikke gjorde – dengang?

To forskellige, næsten ens pjecer

I januar 1962 husstandsomdelte Statsministeriet pjecen 'Hvis krigen kommer'. Heri forsøgte man at oplyse befolkningen om farer, forebyggelse og fakta i forbindelse med et eventuelt angreb mod dansk territorium, herunder et atomangreb.

I sommeren 2024 fik alle danskere over 15 en opdateret og moderniseret udgave i e-Boks. Denne gang udsendt af Beredskabsstyrelsen. Her opfordres og hjælpes vi bl.a. til at sørge for mad og drikke til at kunne klare os i tre døgn, ligesom alle husstande bliver bedt om at skaffe en FM-radio, der kører på batterier, håndsving eller solceller.

Kold krig i Thise

- Vores samfund i dag er indrettet med vitale samfundsfunktioner, baseret på kommunikation.  Skrækscenariet er, at vi ikke kan kommunikere, for hvordan skal vores samfund så hænge sammen? Det spørgsmål var centralt også under den kolde krig, fortæller Sanne Aagaard Jensen.

Dengang planlagde de danske telefonselskaber og Post- og Telegrafvæsenet, hvordan telesystemerne kunne sikres og opretholdes, selv i tilfælde af et atomangreb fra fjenden i Øst.

I dag er opgaven med at sikre den kritiske infrastruktur igen aktuel. Men den har en helt anden karakter, fordi staten ikke længere har monopol på at drive kommunikation i Danmark. I dag får vi f.eks. nyheder alle mulige steder fra, og har telefonabonnementer en stribe forskellige steder.

Med sin forskning har Sanne Aagaard Jensen set nærmere på, hvordan tankerne om samfundskritiske funktioner bliver til, i konstante forhandlinger mellem politikere, militære planlæggere og tekniske eksperter, både på nationalt plan og i NATO. 

- Det handler ikke kun om vores sikkerhed, men også om, hvad det egentlig er for et samfund og hvilke værdier, vi gerne vil beskytte, påpeger Sanne Aagaard Jensen.