Mellem fjeld og himmel
– Færøsk lys, litteratur og kunst
Af Kirstine Grøngaard
Det overrasker næppe, at Færøernes ensomme beliggenhed i Nordatlanten - nordvest for Skotland og sydøst for Island, omkring 320 km nord for Storbritannien og 980 km vest for Danmark - sætter dybe spor i alt fra historie og dagligdag til kunst og litteratur.
I samarbejde med Folkeuniversitetet inviterer Brønderslev Bibliotek - torsdag den 20. marts kl. 19 – på en spændende rejse i kunst og litteratur, mellem fjeld og himmel.
Med cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab Anne Valbjørn Odgaard som rejsefører, tager vi turen fra de færøske sagn og myter, der i århundreder har levet som mundtlig fortælletradition, frem til den moderne forfatter Jóanes Nielsen og hans legesyge ’Brahmadellerne: en nordatlantisk krønike’ (2012).

Billedkunstens Føroyar
Også for færøske billedkunstnere, som fx Sámal Joensen-Mikines (1906-1979) og Ingálvur av Reyni (1920-2005), spiller Færøernes isolerede, rå og dramatiske natur og de unikke lysforhold en vægtig rolle.
Særligt lyset opleves også tydeligt i kunstneren og eventyreren Tróndur Patursons (f. 1944) imponerende glasmalerier og -installationer (fx ’Kosmisk rum’ på Randers Kunstmuseum), der ofte benytter spejle til at skabe stærke, tredimensionelle dybder og afgrunde.
Også den aktuelle kunstscene er præget af den stærke forbindelse til naturen og den samtidige søgen efter at forene tradition med moderne udtryk.
Fra litterære klassikere …
Undervejs møder vi også forfatteren, digteren og maleren William Heinesen (1900-1991), der i romanerne ’De fortabte spillemænd’ (1950) og ’Det gode håb’ (1964) skildrer livet på Færøerne med en blanding af realisme, satire og mytiske elementer.
Vi stifter også bekendtskab med Heinesens fætter, Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1939), der nok mest er kendt for romanen ’Barbara’ (udgivet posthumt 1939 og filmatiseret hele to gange; 1961 i Vesttyskland og 1997 af Nils Malmros).
… til dugfrisk realisme …
Hvis du er til mere moderne litteratur fra Færøerne, er ’Sommeren varer ikke hele året længere’ (2024) og ’Pigen i verden’ (2023) af Katrin Ottarsdóttir (f. 1957) gode bud.
Hun skildrer i sine romaner oftest livet, set fra barnets og den helt unge kvindes perspektiv, og afslører konsekvenserne af en opvækst i et usundt psykisk miljø, præget af social isolation, ensomhed, skam og skyld.
Katrin Ottarsdóttir er også filminstruktør, og har modtaget adskillige priser for sine film; ligesom hun to gange har fået Færøernes Litteraturpris, senest i 2023.

.. og færøske krimier
Er du mere til krimier, er det værd at stifte bekendtskab med den yderst produktive, færøske Jógvan Isaksen (f. 1950). Han er udkommet på dansk siden 2009, og har bl.a. skrevet serierne om William Hammer og Hannis Martinsson. Det er krimier med detektiver som hovedpersoner, og ofte er der både et nutids- og et datidsspor.
Hvis du vil vide mere … og måske er glad for at strikke
Vil du vide mere om Færøernes natur og historie, anbefaler vi at læse ’Trap Færøerne’. Bogen er udgivet af Trap Danmark, og består af topografisk opdelte beskrivelser af Færøernes geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv.
Det er også læse videre i Hans Andrias Sølvarás ’Færøerne efter freden’ (2020), som er en del af Aarhus Universitets populære bogserie: ’100 danmarkshistorier’.
Og sidst, men ikke mindst: Er du til uld strik, er Færøerne svær at komme udenom. Det fortæller Óluva Zachariasen om i ’Ull: strik fra Færøerne: Navia’ (2023), der også indeholder strikkeopskrifter, i færøsk uld, til både børn og voksne.
Uanset om interessen er litteratur, billedkunst … eller strikning, byder Færøerne, højt i Nordatlanten, på fascinerende fortællinger om liv, natur og kreativitet.
Alt det – og mere til – kan du blive klogere på, når Anne Valbjørn Odgaard, lægger vejen forbi Brønderslev Bibliotek torsdag den 20. marts kl. 19. Billetter købes via bibliotekets hjemmeside.