Booktalk om skønlitteratur
Vi afholder en booktalk for klassen og præsenterer eleverne for en række spændende og medrivende bøger, der passer netop til deres alder og niveau.
Ifølge den internationale læseundersøgelse PIRLS kategoriseres flere elever som svage læsere. Her spiller bl.a. bøger i hjemmet en stor rolle, og vi har erfaret, at netop mundtlig formidling skaber lyst til at dykke ned i litteraturen.
Vi ser på nyere skønlitterære titler, som kan lånes på biblioteket. Formålet er at inspirere til læsning i skolen såvel som i fritiden. Vi viser både fysiske bøger og e-bøger fra eReolen GO! Bagefter kan eleverne låne materialer med hjem.
Det praktiske
Hvornår: Hele året
Varighed: 60 minutter
Sted: Biblioteket. Kan afholdes på skolen uden mulighed for hjemlån.
Forberedelse: For at låne materialer med hjem skal forældrene oprette eleverne som brugere her: www.bronderslevbib.dk/blivbruger
Kontakt: bib-born@99454545.dk