Stedsspecifik læsning
Vi giver eleverne en anderledes litteraturoplevelse ved hjælp af stedspecifik højtlæsning.
Vi har valgt en bog, der passer godt til bibliotekets mange forskellige rum, og eleverne tages med rundt og får brudstykker af en fortælling, mens de mærker stemningen fra bogen gennem rummet, vi befinder os i. Der vil også blive inddraget genstande, der sætter stemningen.
Når man læser højt på stemningsfulde steder, forstærker man noget af det, der sker i bogens handling.
Det praktiske
Hvornår: Oktober og november
Hvem: 4. klasse - en klasse ad gangen
Varighed: 60 minutter
Sted: Brønderslev Bibliotek
Forberedelse: Klassen deles i to. Forløbet egner sig også godt til en udvalgt gruppe af elever, f. eks. ordblinde, højtbegavede eller en gruppe, der trænger til en anden form for litteraturoplevelse.
Kontakt: bib-born@99454545.dk