Skygge-Baldur: et folkeeventyr af Sjón med temaet ”Frihed i Norden”. Brudstykker af bogen læses op af Kirstine Grøngaard som er bibliotekar på Brønderslev Bibliotek.
- Date
- 11 november 2024
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Deltagelse: Gratis
- Bibliotek
- Brønderslev Bibliotek
- I samarbejde med
- Forening Norden
- Adresse
-
P. N. Jensens Plads 5
9700 Brønderslev
Danmark
Frihed i Norden 2024 markerer, at det er 80 år siden, at Island blev en selvstændig republik. Dette historiske jubilæum vil Nordisk
Litteraturuge gerne fejre, og derfor sættes der i år fokus på Island, og den rige litterære arv, der kommer deroppe fra. Gennem højtlæsningstekster af islandske forfattere, vil vi udforske landets mangefacetterede
beretninger og fortællinger, og hylde dets kulturelle bidrag til det nordiske fællesskab.
Årets tema, Frihed i Norden, giver os mulighed for at reflektere over, hvad frihed indebærer for mennesker i Norden, og hvordan den gestaltes og udforskes i litteraturen.
Frihed er et begreb, som kan have mange udtryk: Fra den personlige frihed til at udtrykke sig og leve, som man vil, til nationers stræben efter selvstændighed og suverænitet.
Ved at koble Islands 80-årsjubilæum med temaet Frihed i Norden, håber vi at gøre Nordisk litteraturuge til en platform til at diskutere og udforske tanker om frihed og fællesskab. Vi vil inspirere til samtaler om, hvad frihed betyder for hver og en af os, og hvordan vi kan arbejde sammen for at styrke friheden og fællesskabet i vores nordiske samfund - nu og i fremtiden.
Nordisk Litteraturuge har været et kulturprojekt i mere end 20 år som har haft som mål at sprede læselyst, litteratur og den nordiske fortælletradition over grænserne. Det som 1995 startede som en ambitiøs idé, har gennem årene vokset til et årligt arrangement med ca. 165 000 unge og voksne deltagere. Nordisk litteraturuge er i år fra d. 11-15. november.
Vi synger også et par sange og der er vin, vand og snacks. Arrangementet bliver afholdt i samarbejde med Foreningen Norden Brønderslev.
Det er gratis at deltage; men husk tilmelding senest den 6. november.