Lån og reserveringer
Oprettelse af bruger
For at låne bibliotekets materialer, skal du være oprettet som bruger. Du oprettes som bruger her på hjemmesiden eller ved personlig henvendelse på biblioteket. Husk at medbringe gyldig legitimation.
Lånetid
Lånetiden for et materiale er 4 uger eller 14 dage. Af udlånskvitteringen fremgår det altid, hvornår hvert enkelt lån skal afleveres. Du har selv ansvaret for at aflevere, inden lånetiden udløber.
Ved helligdage eller perioder, hvor Det Mobile Bibliotek ikke kører, kan lånetiden være længere.
Hvis der ikke er reserveringer på det lånte materiale, kan det genlånes op til tre gange. Lån kan fornys i appen Biblioteket, via hjemmesiden, ved personlig henvendelse eller pr. telefon. Lån kan ikke fornys tidligere end syv dage før afleveringsdato.
Biblioteket påtager sig intet ansvar for skader, der er opstået på lånerens eget udstyr i forbindelse med benyttelsen af lånte materialer.
Bestilling af materiale hjemmefra
Der er mulighed for at reservere materialer i appen Biblioteket eller her på hjemmesiden. Materialer, som ikke findes på Brønderslev Bibliotek, kan søges og reserveres via www.bibliotek.dk.
Få hurtig besked fra biblioteket
Hvis du oplyser mailadresse eller mobilnummer, får du besked, når din reservering er klar. Du får også besked, to dage før at du skal aflevere lånt materiale. Du har altid selv ansvaret for at aflevere til tiden, uanset om du modtager en påmindelse eller ej. Vi tager ikke ansvar for indstillinger af spamfilter, mails der forsvinder, fejlsendte sms'er, problemer med telefonnettet eller lignende.
Du kan altid bede om ikke længere at modtage sms eller e-mail fra os ved at henvende dig til personalet.
Registrering af lån
Alle lån registreres i bibliotekets database, men lånene slettes, så snart materialet er afleveret. Lånerregistret er i overensstemmelse med gældende registerforskrifter. Der opbevares ikke data om afsluttede lån eller materialehistorik mere end 14 dage tilbage. Bibliotekets ansatte har tavshedspligt.
Sæt dine reserveringer på pause
Hvis du f.eks. skal på ferie, kan du undgå at miste din plads i køen til en efterspurgt bog ved at sætte din reservering på pause via appen Biblioteket eller her på hjemmesiden således:
- Log ind
- Gå ind under dine reserveringer
- Sæt dine reserveringer på pause under "Indstillinger"
Materialer, der er bestilt fra et andet bibliotek, kan desværre ikke sættes på pause.
Takster og gebyrer
Hvis materialet afleveres for sent:
Overskridelse af lånetiden: børn 0 kr., voksne 20 kr.
Overskridelse med mere end 1 uge: børn 20 kr., voksne 80 kr.
Overskridelse med mere end 2 uger: børn 50 kr., voksne 120 kr.
Overskridelse med mere end 30 dage: børn 100 kr., voksne 220 kr.
Der udsendes skriftlig påmindelse en uge efter afleveringstidspunktet og regning fire uger efter afleveringstidspunktet.
Gæld til biblioteket registreres, indtil betaling har fundet sted. Du bliver udelukket fra at bruge biblioteket, hvis du skylder gebyrer for mere end 300,00 kr.
Materialet er bortkommet eller ødelagt
Beskadiges en bog eller et andet materiale, som du har lånt, skal det erstattes.
Hvis du ikke har afleveret det lånte materiale fem uger efter afleveringsdato, betragter vi det som bortkommet, og biblioteket sender dig automatisk en regning.
Bortkommet eller beskadiget materiale skal erstattes med bibliotekets indkøbspris inkl. moms. Udover erstatningsbeløbet skal du betale for udgifter til f.eks. licensrettigheder. For dvd, vhs og cd-rommer bliver din udgift typisk flere gange varens pris i detailhandel. Det skyldes, at bibliotekets pris indeholder betaling til rettighedshaverne for at få tilladelse til udlån. Den maksimale erstatningspris for dvd og vhs er dog fastsat til 500 kr. Hvis den reelle indkøbspris ikke kan fremskaffes, benytter biblioteket en række standardtakster.
Findes bortkomme materialer igen inden et halv år fra erstatningstidspunktet, kan erstatningsbeløbet tilbagebetales, hvis der kan fremvises kvittering for det betalte.
Alle materialer lånes på eget ansvar.
Betaling:
Alle gebyrer betales online på "Mit Betalingsoverblik" hos Brønderslev Kommune