Værker i fuldtekst
Flere sider tilbyder (ældre) værker i fuldtekst. Et værk skal være ”frigivet” for dets copyright, før det kan findes gratis i fuldtekst. Derfor er det kun ældre værker, der findes her. Du kan finde værker af f.eks. Jeppe Aakjær, H. C. Andersen, Ludvig Holberg, Grundtvig, Charles Darwin og mange flere.
Bemærk at Gutenberg tilbyder titler på engelsk.
Det Kgl. Biblioteks tekstportal (kb.dk)
Arkiv for Dansk Litteratur (ADL) er en litteraturhistorisk samling af udvalgte dele af den ældre danske litteratur – fra middelalderen og frem til midt i det 20. århundrede. Her får man adgang både til teksterne og til introduktioner om størstedelen af forfatterne. ADL er en ressource for forskning, undervisning og bred formidling af ældre dansk litteratur. ADL rummer p.t. værker af 78 forfattere.
Darwin værker
Dette er den største Darwin ressource, du finder online. Siden er på engelsk, men går du i den avancerede søgning, kan du ændre sproget til dansk og her se, hvilke af Charles Darwins værker, du kan finde online på dansk.
Grundtvigs værker
Grundtvig siden er en tekstkritisk og kommenteret udgave af N.F.S. Grundtvigs trykte forfatterskab. Siden tilbyder en række værktøjer, som hjælper læseren ind i forfatterskabet, bl.a. kommentarer til vanskelige passager i Grundtvigs tekster samt indledninger til hvert værk. Og alt sammen er søgbart.
Projekt Gutenberg
Engelsk sproget hjemmeside, hvor der er adgang til mere end 70.000 gratis online e-bøger.