Kanoner, købmænd og kulturel kollision el. Sukkerrør, slavegjorte og sygeligt samfund

- Hudfarve markerede en grænse, der var let at anvende, men umulig at overskride. Var huden hvid, kunne man ikke være slavegjort; var den sort, var man det som udgangspunkt.

Niels Brimnes er ph.d. og professor i historie på Aarhus Universitet. Han beskæftiger sig med dansk kolonihistorie, og var en af redaktørerne på fembindsværket ’Danmark og kolonierne’ (2017). I 2022 udgav han ’Slaveejerens død’ som bind 54 i den populære serie ’100 danmarkshistorier’. 

Netop nu medvirker han i DR’s dramadokumentar ’Slave af Danmark’.

Mandag 24. marts kl. 19-21 besøger han Brønderslev Bibliotek med foredraget: ”Kanoner, købmænd og kulturel kollision”.

Et dystert kapitel, der stadig skaber debat

- 1700-tallets sukkerproducerende øer i Caribien – heriblandt den Dansk Vestindiske Øer - var de mest gennemførte slavesamfund, vi overhovedet kender til, påpeger Niels Brimnes.

- På øerne udgjorde slavegjorte flertallet af befolkningen. Alene på Sankt Croix bestod 88 procent af befolkningen i 1797 af slavegjorte. Tallene afspejler dermed samfund, der ensidigt var bygget op omkring den slavebaserede produktion. Slaveriet gennemsyrede kulturen og hverdagen og alle institutioner på øerne.

Dansk kolonihistorie handler derfor om både storpolitik og hverdagsnære almindeligheder. Og historien strækker sig over flere århundreder og flere kontinenter - fra Christian 4.’s anlæggelse af handelsstationen i Tranquebar i Indien i 1618, over handlen med slavegjorte fra Guldkysten til sukkerplantagerne i Vestindien, til grundlovsændringen i 1953 – for blot 71 år siden - der ændrede Grønlands status fra dansk koloni til dansk amt.

Niels Brimnes minder os om, at det hele er del af vores fælles historie, og at det i høj grad har medvirket til at forme Danmarks udvikling som nation, og præget vores selvforståelse og forhold til det globale samfund lige siden

- Tænk blot på den aktuelle debat om Grønlands mulige selvstændighed, ’Spiralsagen’ og busten af Frederik 5., der blev smidt i havnen som del af en aktivistisk, kunstnerisk happening. 

Foredraget på Brønderslev Bibliotek er derfor ikke kun historisk oplysende, men i høj grad også nutidigt og tankevækkende.