Om forfatterskolen

”Den mest efterspurgte forfatterskole i landet ligger i Brønderslev Kommune.”

- Sådan lød det i DR-programmet 21 Søndag, da emnet unges forfatterdrøm, var på programmet.

I sommerferien afholder Brønderslev Forfatterskole kurser for unge i alderen 13 - 20 år. Alle hold kan ansøges af både begyndere og fortsætter. 

Brønderslev Forfatterskole er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, Region Nordjylland og Brønderslev Kommune. Eleverne betaler 3000 kr. som dækker kost og logi, undervisningen bliver dækket af vores sponsorer. Der ansøges om optagelse via en ansøgeportal, hvor du kan prioritere hvilket kursus, du helst vil optages på.

På forfatterskolen undervises der 6-8 timer dagligt af professionelle forfattere. Alle der deltager i kurserne skriver i løbet af ugen en tekst, som efterfølgende udgives i bogform. Rundt om undervisningen er der planlagt sjove aktiviteter og udflugter, så de unge bliver rystet godt sammen. Formålet med kurset er at vejlede de unge talenter, så de bliver endnu bedre til at skrive, men også at danne netværk mellem unge med samme interesse. Ansøgningen åbnes til ordkraft i april og lukker først i maj. Følg os på Facebook, hvor vi straks fortæller, når portalen er åben for ansøgninger.

Bogen udsendes til skole- og folkebiblioteker i hele landet.

Ung mand på Brønderslev Forfatterskole
Ung kvinde på Brønderslev Forfatterskole