Forfatterskolen

Brønderslev Forfatterskole er et ugekursus for unge skrivetalenter i alderen 13-20 år, som vil udvikle et spirende forfattertalent og arbejde kreativt med ord, sætninger og fortællinger.

Sådan søger du 

Ansøgningen åbner 3. april kl. 8.00 og lukker igen 9. maj kl. 23.59. Der vil blive lagt et link op her på siden. 

Du skal prioritere de to hold, du helst vil ind på. Det er forfatterne, der læser ansøgningerne og sætter holdene. 

Du skal sende en ansøgning, hvor du fortæller om dig selv, din interesse for at skrive, og hvorfor du gerne vil have en plads på Brønderslev Forfatterskole. Her kan du fortælle lidt om dine skriverier og hvorfor du gerne vil lære mere, og hvad du får ud af at skrive. 

Sådan søger du om at komme på Noveller (begynder), Fantasy, Romance, Skriv sammen eller Spænding 

Søger du ind på Noveller (begynder), Fantasy, Romance, Spænding eller Skriv sammen vedlægges én sides skønlitterær tekst. Du bestemmer selv, om det er uddrag fra en novelle du har skrevet, en skolestil eller andet. Vi bruger teksten til at bedømme din fortælleglæde og dit sprog - ikke handlingen. Teksten skal være skrevet på dansk, og uploades i PDF-format. 

Vær opmærksom på, at hvis du søger om optagelse på Skriv sammen, så skal du angive, hvem du søger ind sammen med.