En hyldest til Krimimessen i Horsens

Jeg har været på Krimimesse i Horsens, lige siden det startede i 2003. Min studieveninde og jeg tog toget fra Aalborg til Horsens, hvor vi gik mod Horsens Ny Teater. Her var der én scene, otte programpunkter og 175 besøgende. Bog & idé stod i baggrunden og solgte bøger, og Sherlock Holmes Museum var også til stede. Da jeg var afsted i 2019, var det både med veninder, min mor og kollegaer. Nu er messen et kæmpe tilløbsstykke med 7.500 gæster, ni scener og et kæmpe messeområde, og det hele er rykket til det gamle statsfængsel i Horsens – den perfekte kullise. Der er endda begyndt at være varme i nogle af rummene – det var der bestemt ikke, første gang vi besøgte fængslet i 2007. En sjov anekdote fra mit første besøg i Fængslet var, da vi stod i billetkøen. Manden foran mig spurgte den flinke bibliotekar fra Horsens Bibliotek, som solgte billetter, om der var rabat, hvis du havde været der før. Vi tog alle et lille skridt baglæns. 

Krimimessen rummer alt det gode ved en fælles passion. Forfattere, bøger, tidligere kollegaer og studiekammerater, kollegaerne fra andre biblioteker og så bare et overflødighedshorn af interviews, konkurrencer og stande. Jeg elsker det!
I 2014 havde jeg fornøjelsen af at interviewe Thomas Rydahl på Litteratursidens stand sammen med Annebeth Larsen Møller fra Litteratursiden. Thomas var netop debuteret med krimien ”Eremitten”, som handler om Erhard, der bor alene på Fuerteventura, hvor han kører taxa. Da en død baby bliver fundet, og politiet ikke gør noget for at løse sagen, tager Erhard affære. På daværende tidspunkt var Annebeth og jeg tovholdere for en online krimilæseklub på Litteratursiden, og i den forbindelse havde vi læst ”Eremitten” med Litteratursidens brugere og havde indsamlet spørgsmål til Thomas Rydahl. En sjov oplevelse med en flink forfatter, som siden har udgivet yderligere tre krimier. 

I 2012 quizzede jeg med Sara Blædel på samme stand. Sara Blædels serie om Louise Rick og Camilla Lind har jeg læst med stor glæde, siden den første bog udkom i 2007 (”Grønt støv”). Den nyeste i serien, ”Den tavse enke”, udkom i 2020. Sara Blædel er en utrolig sympatisk forfatter, og hendes bøger har gode plots og spændende personkarakteristikker. 

I 2017 vandt Yrsa Sigurðardóttir Palle Rosenkrantz-prisen for krimien ”DNA”. Palle Rosenkrantz-prisen uddeles hvert år på Krimimessen af Det danske Kriminalakademi for den bedste kriminalroman udgivet på dansk. ”DNA” er første bind i serien om politimanden Huldar og børnepsykologen Freyja, som opklarer mord på Island. Jeg kan på det kraftigste anbefale serien, hvis du godt kan lide nordiske krimier. 
Jeg har efterhånden hørt rigtig mange forfatterforedrag også qua mit arbejde som bibliotekar. Derfor opsøger jeg ofte foredrag, som ikke er klassiske forfatterinterviews, når jeg er på Krimimesse. Jeg synes, at det er spændende at høre om virkelighedens politiarbejde, obduktioner, samarbejde med oversættere og dem, som laver bøgernes omslag. Især omslag betyder, i min optik, meget for en bogs chancer på en udstilling på biblioteket. Den skal være fængende og give et godt signal om stemningen i bogen. En af mine helt store favoritter inden for krimigenren er Jo Nesbøs serie om Harry Hole. Serien består, indtil videre, af 12 bøger på dansk, og de har alle et overvejende hvidt omslag med et enkelt billede på. Det er grafiker Henrik Koitzsch, som er skaberen af disse, og jeg hørte ham i 2017 fortælle om sit arbejde med serien. Dengang han begyndte at lave forsiden til serien, var det meget usædvanligt at bruge hvid som baggrund, i hvert fald til krimier, og så syntes han, at det var interessant at udvælge en central figur fra bogen og kun bruge den, hvilket jeg synes fungerer rigtig godt. 

Et andet foredrag, jeg var til i 2017, omhandlede krimien som genre. Forfatter Jesper Stein fortalte om, hvad en god kriminalroman kan, og hvordan du skriver den. Han fortalte også om, hvordan genren adskiller sig fra andre genrer i form, indhold og skrift. Han kom med sine personlige favoritter, som jeg er sikker på, at han ikke har noget mod, at jeg videregiver her. Det drejer sig om Ed McBains ”Istiden”, Michael Connellys ”Det sorte ekko” og Ian Rankins ”Fortids synder”. Jesper Stein er lige nu aktuel med romanen ”Rampen”, men jeg kan virkelig også anbefale hans krimiserie om Axel Steen – den første hedder ”Uro”. 

I 2018 var det største kryds i mit krimikatalog sat ud for Chris Carter. Hans bloddryppende krimier om Robert Hunter, der arbejder for politiet i Los Angeles, er rigtig fængende krimier. Hvis du da er til krimier, hvor mordraten er høj, og modbydelighederne står i kø. Og det er jeg! Chris Carter i sig selv er en fascinerende person. Han ligner en rockmusiker med masser af tatoveringer, piercinger og langt, sort hår. Og det er måske, fordi han faktisk tidligere har været guitarist i en lang række rockbands. Han har desuden studeret og arbejdet med kriminalpsykologi, så han ved nok, hvad han taler om. Jeg kan huske, at han bl.a. sagde, at han tit blev spurgt om, hvordan han dog kunne finde på så grusomme fortællinger. Til det svarede han, at virkeligheden altid overgår fantasien. I virkeligheden er der tilmed ofte ingen ordentlig slutning på mordopklaringen. Faktisk er det tit tilfældigheder, der afgør, om nogen dør, og hvad motivet var for mordet. I en bog forventer læseren et motiv og en begrundelse for den kriminelle handling – hvis ikke vi får det, er det ikke en god krimi!

I 2019 havde jeg min mor med til Krimimesse for anden gang. Det er hende, som har givet mig passionen for krimier, fra jeg var en ung pige, der læste Nancy Drew, og det er en fornøjelse at se hende piske rundt på messen for at nå så meget som muligt. En af de ting, hun havde krydset af i 2019, var Kristian Corfixen, som netop havde udgivet ”Sygeplejersken”. Min mor er pensioneret sygeplejerske, og hun ville gerne høre, hvad den bog drejede sig om. Det er den sande beretning om sygeplejersken Kristina, som er blevet dømt for mord på en patient, hun havde ansvaret for. Min mor blev så grebet af historien, at hun købte bogen og fik den signeret. Jeg har siden hørt den som lydbog, og hvis du er til true crime, så er den lige sagen.
Det var også i 2019, at jeg for første gang så Elly Griffths, og hun skuffede ikke. Hun har taget danske læsere med storm med hendes serie om den midaldrende, lidt overvægtige arkæolog Ruth Galloway, som bor på marsken og assisterer politiet i efterforskninger. Fun fact er, at Elly Griffiths i virkeligheden hedder Domenica de Rosa, et navn hun udgiver kærlighedsromaner i. 

Krimimessen er i 2021 flyttet til efteråret, helt præcist d. 9-10. oktober. Følg med på deres hjemmeside og Facebook og hold dig orienteret om forfattere og programmet. 
Kirstine Grøngaard, Brønderslev Bibliotek, marts 2021