Formidlingsruter i Brønderslev Kommune

Brønderslev Erhverv & Turisme og Brønderslev Kommune har i samarbejde lavet 10 formidlingsruter spredt over hele Brønderslev Kommune.

Ruterne er prydet med ny, spændende skiltning og velplejede forløb. Ruterne tager dig med på en rejse gennem varieret natur, mens du opdager lokale, spændende historier.

Du kan se alle ruterne her på visitbronderslev.dk (åbner i nyt vindue) eller hente en folder på biblioteket.

Projekt Formidlingsruter har til formål at forbedre naturglade gæster og turisters oplevelse i vores smukke natur, som du netop får en enestående mulighed for at opdage på disse 10 unikke stier. De 10 stier prydes med nye, innovative skilteløsninger, som formidler det unikke naturområdes dyre- og planteliv, lokale historie, kultur og geologi. Her kan du også få idéer til selv at gå på opdagelse og se, hvad du kan finde i naturens skatkammer.

Skiltene giver dig samtidig et overskueligt indtryk af stiens forløb. Se, om du kan finde de "oplevelsesrammer", som står rundtom i landskabet langs flere af stierne. Hop ind i rammen og tag et billede af din makker – eller måske en selfie – og du har dermed et ægte Insta-moment i ramme med et malerisk landskab i baggrunden.

Projektet er et samarbejde mellem Brønderslev Erhverv & Turisme og Brønderslev Kommune. Projektet er støttet af LAG Nord (åbner i nyt vindue)Friluftsrådet (åbner i nyt vindue) og Brønderslev Kommune (åbner i nyt vindue).